Virkelighed og Model.

Jeg synes det er mægtigt, når det er muligt at oprangere et modeltog som et rigtigt tog ser/så ud.

Det er hvad denne underside vil forsøge at beskrive. Jeg har været så heldig, at få lov til at bruge nogle af de fantastiske Kystbanebilleder fra EVP.dk. Tusind tak for det.

Jeg starter med en sjælden gæst på kystbanen, nemlig Litra E. Billedet til højre er fra Kokkedal i 1960erne. Nedenfor en oprangering på Humlebæk station med min E maskine E 978 (Tikøb/Marklin).

Nedenunder er der et billede fra Kokkedal med en E maskine. Vognene tror jeg er Av,AL, CL.

Som knægt boede jeg i Bellavista ved Klampenborg station fra 1969. Der kommer selvfølgelig billeder og oprangeringer fra den tid. Specielt husker jeg Litra MZ med de store godstog mod Helsingør. - De fik hele Bellavista til at røste.... Der kommer også MY/MO. Hvem husker ikke en tur med MO'eren i 1970 fra Klampenborg til Nørreport og med Mor til Daells Varehus for at få nyt tøj.

Jeg er begyndt på at bygge Veteranbanen Bryrup Vrads i 1:32. Jeg var på besøg på banen d. 4.9.16. Det er de sidste tilføjede Billeder / Videoer på siden.

En sjælden gæst på Kystbanen, nemlig Litra E 978. Her på Humlebæk Station. Som flere fora har rapporteret var der en opblomstring af dampen på Kystbanen i 1963. Bl.a Litra E.

Et super herligt billede som jeg har fået lov til at vise af EVP.dk En E maksine med nordgående persontog mod Helsingør.

MY 1140 på med B-vogn og to svenske vogne der skal med færgen til Helsingør.

Med Tilladelse fra Tog-Billeder. Humlebæk station anno 1971 med MY. Se billedet ovenfor.

Triangeltoget holder klar i Bryrup

Triangeltoget i 1:32 ved Skråningbro trinbræt

HO L 406 i Bryrup 4. September 2016. En gammel Svend der næppe kommer ud at køre. Næste foto viser den i model.

HOJ L 406. Det sidste aktive damplokomotiv på HBS og som overlevede og kom til Veteranbanen. På skiltet står der: Vi fik lov at leve som Veteraner i Bryrup og Vrads. Skiltet var sat på lokomotivet ved den særlige materieltransport d. 16/11/1968 fra Horsens til Bryrup.

HBS SM 212 holder på Vrads Station. 4.9.16

Skinnebussen ved Skaaningbro